Astma og Allergi

Astma og allergi er almindeligt i barnealderen og en stor del af børnene i klinikken kommer med vejrtrækningsbesvær, hoste, nysen osv., som kan være tegn på astma eller allergi.

Alle udredes med moderne udstyr og med forskellige undersøgelsesteknikker f.x. allergitestning med blodprøver, lungefunktionsundersøgelse, NO-måling, impuls-oscillometri og anstrengelsestest på løbebånd.

Nogen børn vokser fra problemern, mens andre har brug for behandling livslangt. Derfor er ordentlig udredning og løbende opfølgning vigtig.

Du kan finde mere information og forskellige skemaer her

Forstoppelse, mavesmerter og inkontinens

Rigtig mange mindre børn har ondt i maven i perioder. Nogen gange skyldes det forstoppelse. Andre gange, at barnet har en sygdom i maven og andre gange igen, finder man desværre ikke en forklaring, men må nøjes med, at sikre sig, at der ikke er tegn til sygdom og hjælpe barnet til at håndtere smerten bedst muligt. Ofte går mavesmerter over med tiden, hvis ikke de skyldes en sygdom.

Nogen børn tisser i bukserne om dagen og andre om natten, nogen gør begge dele.

Børn med mavesmerter, forstoppelse og inkontinens undersøges med f.x. blodprøver, afføringsprøver, og ultralydsscanning af maven og med måling af vandladning og væskeindtag.

Du kan læse mere og finde skemaer her

Vækst og Pubertetsforstyrrelse

Børn vokser efter forskellige mønstre og med forskellig fart på forskellige tidspunkter i gennem barnealderen. Nogen gange er det nemt og andre kan det være svært, at finde ud af, om den måde et barn vokser på er normal eller om der er tegn på, at barnet for eksempel mangler noget eller har en sygdom.

På samme måde med pubertet, som alle børn gerne vil opleve præcist samtidig med de andre i klassen. Nogen er for tidligt på den og andre er til den langsomme side.

Hvis dit barn ikke vokser normalt, skal det undersøges hos lægen og eventuelt henvises til børnelæge.

Hvis en pige har pubertetstegn inden hun fylder 8 år (9 år for drenge) eller hvis en dreng ikke er kommet i puberteten, når han fylder 14 år (13 år for piger), skal det undersøges. Undersøgelsen består kropslig undersøgelse, blodprøver, røntgenbillede af hånden og nogen gange videre undersøgelse på hospitalet eller scanning.

Forsinket udvikling og epilepsi

Hvis dit barn ikke udvikler sig, som andre børn og du er bekymret, skal du få ham eller hende undersøgt hos læge. Børnelæger kan medvirke til videre udredning med f.x. klinisk undersøgelse, scanning, blodprøver, genetiske undersøgelser osv.

Hovedpine og migræne

Hovedpine og migræne er ikke det samme - hvis du er i tvivl, skal du bare spørge et barn med migræne. Behandlingen er også helt forskellig.

Børn med hyppig, tilbagevendende hovedpine eller migræne har brug for udredning og behandling, ligesom voksne. Typisk består et forløb af samtale, blodtryksmåling, synsundersøgelse, neurologisk undersøgelse og hovedpinedagbog.

Det er meget sjældent, at hovedpine og migræne har en alvorlig forklaring, som f.x. forhøjet tryk i hovedet.

Du kan læse mere og finde hovedpinedagbog til udprint og udfyldelse her

Kranieskævhed og kraniestørrelser

Nyfødte børns hoved bliver målt ved fødslen og derefter følges hovedomfangets tilvækst gennem småbarnsårene. Det er fordi kraniets størrelse afspejler kraniets vækst, som i et vist omfang afspejler hjernens vækst.

Hvis et barns hoved er for stort eller for lille eller hvis kraniet er skævt, er det vigtigt, at få set på det hos lægen, så man kan afgøre, om der er grund til at være bekymret. I sjældne tilfælde, kan skævhed betyde, at barnets kranium er vokset for tidligt eleler forkert sammen, så der er brug for behandling. For det meste skyldes skævhed, at barnet har udviklet en favoritside, som det helst vil kigge til. I så fald er der ikke brug for operation, men behov for, at man sikrer, at der ikke er noget galt med bevægeligheden i nakken og behov for, at man finder ud af, om man gøre noget for at bedre skævheden med f.x. lejring eller andet.